
Kl. 18 spiser vi pizza. Spisning koster 50 kr. og kræver tilmelding på hjemmesiden.
Kl. 18.30 ser vi filmen ’Rose’ (Det er gratis at komme og se filmen)
Filmen ’Rose’ I sensommeren 1997 ankommer Ellen og hendes mand Vagn på en institution i Nordjylland, for at hente Ellens sindslidende søster Inger. Sammen skal de på en planlagt kulturrejse til Paris med en busfuld af forventningsfulde nordjyske borgere. Iblandt de rejsende er overlæreren Skelager, som hurtigt gør sig selv til forkæmperen imod det anormale, men hans nervøse søn Christian opbygger et venskab med Inger, som kun bliver stærkere i takt med de nærmer sig Paris. Men Inger har en skjult dagsorden, og inddrager Ellen, Vagn og Christian i kæde af begivenheder, der styrer væk fra den guidede tour og fører til selvopdagelse, konflikt og forsoning.
Med en fabelagtig Sofie Gråbøl i centrum brillerer Niels Arden Oplev med en rørende, sjov, menneskeligt kompleks og dybt personlig film om en kvinde med skizofreni, der gør en busrejse til Paris uforglemmelig for både sine medpassagerer og publikum.
'Rose' er skrevet og instrueret af Niels Arden Oplev, der tidligere har stået bag bl. a. Drømmen, Mænd der hader kvinder og publikumshittet Ser du månen, Daniel. Historien er baseret på Oplevs egen søster, og beskriver det som sin mest personlige fortælling til dato. Filmen havde biografpremiere 22.2.2022. Varighed: 1 time og 46 min.