Søndag d. 1. november 2020, Kl. 14:00 til kl. 15:00

Den 1. november er det Alle Helgens søndag. Det er traditionelt en mindesøndag, hvor man mindes dem, som er døde i årets løb.

I normale år inviterer vi pårørende til en gudstjeneste, hvor vi tænder et lys for og læser navnene op på de afdøde. Men i år er på mange måder ikke normalt. Vi har begrænsninger på, hvor mange der kan være til en gudstjeneste og derfor undlader vi navneoplæsningen i år.

I stedet vil der være mulighed for at tænde et lys udendørs på kirkegården. Fra fredag d. 30. oktober og en uge frem vil der i nærheden af kirkedøren til både Vor Frue og Vindinge kirke være indrettet et ”mindested”, hvor der er mulighed for at læse et par ord til eftertanke og for at tænde et gravlys. Gravlyset kan stilles på enten jeres gravsted eller på mindestedet. Vi sørger for at lægge gravlys frem.

Du er også velkommen til gudstjenesterne søndag d. 1. november kl. 10 i Vindinge kirke og kl. 14 i Vor Frue kirke, og til at kontakte en af os præster, hvis du har lyst til en snak. 

Alle Helgensgudstjeneste i Ny Vor Frue
Medvirkende
Sofie Frost Bondorf/Thomas Feddersen
Sted Ny Vor Frue kirke, Vor Frue Hovedgade 63, 4000 Roskilde