Hørkærgaards familiegravsted – slægten Andersen

Gravsten fra syd:           1. Rigmor S. Andersen (d. 1980)

                                       2. Helge Søborg Andersen (d. 1920)

                                       3. Henning Norup Andersen (d. 1990)

                                       4. A. Chr, Andersen (d. 1939)

                                          Karen Ki. Andersen (d. 1955)

                

1. Anders Christian Andersen 1906-1939

Anders Chr. Andersen var født den 15.1. 1879 som søn af gårdejer Rasmus Andersen og Bodil Olsdatter på Følhøjgård i Karlstrup.

Ungdom

Ud over sin landbrugsuddannelse havde Anders Christian Andersen vinteren 1900-1901 været på Askov Højskole – Nordens største - mens den legendariske Ludvig Schrøder endnu var forstander. Året efter (1902) malede Erik Henningsen det berømte billede af Schrøder på talerstolen i højskolens foredragssal med portrætter af flere af de samtidige lærere. Ud over foredragene var danskundervisningen omfattende, og Chr. Andersen skrev mange stile med nydelig håndskrift og få fejl, som læreren rettede med rødt. Bedømmelsen bestod i optælling af fejl uden kommentarer til indholdet. Emnerne spændte fra ”En høstdag” og ”Et julegilde” til ” Det græske folk i modsætning til perserne” og ”Frihandel og toldbeskyttelse”. Stilen: ”Er der noget i talemåden; ”Hævnen er sød”? sluttede noget dystert: ”Når jeg desuagtet har hævdet sandheden i talemåden, så er det ud fra den forudsætning, at det ædle og gode i de fleste mennesker i virkeligheden indtager så uhyre lille en plads i deres handlen og virken”.  Søndag den 27. januar 1901 fejrede man årsdagen for Askov valgmenigheds kirkes indvielse, og unge Anders afskrev i sit stilehæfte hele den kantate, som var blevet opført ved indvielsen.

Anders Chr. Andersen var også på Tune Landbrugsskole, hvor forstander Brink Lassen - drivkraften bag oprettelsen 1897 af Roskilde Amts Kontrolforening - havde indført en skole for specialuddannede ”kontrolassistenter” til ansættelse i kontrolforeningerne. Anders Chr. Andersen blev selv kontrolassistent og besøgte hver måned medlemmerne og kontrollerede besætningerne, mælkemængden og fedtprocenter.

Den 19.5. 1906 blev ”gårdejer i Vindinge, A, Chr. Andersen”) viet i Snoldelev kirke til Karen Kirstine Knudsen, født på Hastrupgård i Snoldelev-Øde Hastrup den 20.5. 1883. Hun var datter af gårdejer Peder Knudsen og Maren Pedersen, og bryllupsfesten blev utvivlsomt holdt på Hastrupgård, selv om brudens mor ligesom brudgommens far begge var afdøde.

Husstanden

Den 11.6. 1906 købte Anders Christian Andersen “Hørkær”, som den da blev kaldt.  Skødet er dateret 21.12. 1906, og gården har været i slægtens eje siden.

Den 14.10. 1907 fik Anders og Karen en dreng, Helge, som døde som 12-årig af meningitis (hjernehindebetændelse). Familietraditionen fortæller, at han forinden var blevet ramt af en vognstang i hovedet.

Ved folketællingen 1911 var folkeholdet helt normalt: en karl på 19, en dreng på 14 og en pige på 19.

Ved folketællingen 1925 var hele børneflokken minus Helge stadig hjemme:

                           Rigmor, født den 23.6. 1909

                           Dagny, født den 3.2. 1913

                           Ernst, født den 2.10. 1916

                           Henning, født den 1.11. 1919

                           Thormod, født den 29.4. 1923

Folkeholdet var i 1925: en forkarl på 20, en karl på 33 og en pige fra Tune, hvis alder ikke nævnes. Året forinden var den strenge tyendelov fra 1854 blevet afløst af en noget mildere ”medhjælperlov” fra 1924. Jeppe Aakjærs agitatoriske bog fra 1904, ”Vredens børn. Et tyendes saga”, havde vakt en voldsom debat, og efter at tjenestefolk ligesom kvinder fik valgret i 1915, måtte det gamle tyendebegreb og skudsmålsbogen afskaffes.

Driften

Gårdens oprindelige 56½ td. land var i 1906 nede på 42½ tønde land, men blev af Chr. Andersen bragt op på 47½ td. land.

Besætningen var i 1906 på 3 heste, 10 køer, 7 stk. ungkvæg og 10 svin.

Af hensyn til selvangivelsen skulle man hvert år gøre status over sin besætning og dens værdi, og Chr. Andersens status i juli 1916 lød:

-                          14 malkekøer, 1 tyr, 6 1½-års kvier, 3 ½-års kalve og 6 mindre kalve.

-                          1 11-års følhoppe, 1 5-års følhoppe, 1 4-års vallak (kastreret hingst), 3 plage (ungheste) og et føl.

-                          8 8-måneders svin, 12 3½-måneders svin, 14 2½-måneders svin og en 2-års so.

I Danske Gårde, 3. række, bind 4 fra 1918 har Chr. Andersen opgjort besætningen til til 2 (jyske) heste, 4 plage og føl, 15 køer, 14 kvier og kalve og en årlig produktion af ca. 80 fedesvin; produktionstiden for slagtesvin er ca. ½ år, men var tidligere længere.

Efter Chr. Andersens død opgjorde hans søn, Henning, o. 1945 besætningen til: 5 heste, 17 køer, 17 stk ungkvæg 35 svin. - Besætningsstørrelserne var i  alle disse år forbløffende konstante.

I besætningen indgik ”1 tyr af rød dansk race”. En vellykket blanding af slesvigske racer med gammelt ”ø-kvæg” resulterede i den bekendte ”røde danske mælkerace”, autoriseret på en landmandsforsamling i Svendborg 1878. Den kom til helt at dominere besætningerne på øerne. Chr. Andersen deltog i avlsarbejdet, opdrættede tyre, hentede præmier for sine dyr på dyrskuerne og fik præmieret sin stambesætning. Hans arkiv er fyldt med stamtavler, og i 1923 var han medstifter af ”Vindinge Tyreholdsforening”, som for 1000 kr. – lånt af Chr. Andersen – kort efter købte tyren ”Leif”.

I 1924 opregnedes materiellet mere udspecificeret, end normalt:

                           2 elektromotorer

                           1 tærskemaskine 1

                           2 arbejdsvogne

                           3 fjedervogne

                           1 selvbinder

                           1 slåmaskine

                           6 plove og harver

                           1 tromle

Tærskemaskiner af forskellig art kendes fra 1700-tallet. Forbedrede udgaver blev stærkt udbredte op mod 1923, hvor de fandtes på omtrent halvdelen af gårdene. Dronningborg maskinfabrik begyndte 1909 produktionen af et selvrensende tærskeværk.

Stuehuset fra den forrige ejers tid fik en forlængelse med terrasse ovenpå. De øvrige bygninger stod i 1906 stadig i stråtækt bindingsværk, men blev i 1916 og 1924 erstattet af mere moderne avlsbygninger.

Sædskiftet

Gennem 1800-tallet udvikledes på de enkelte gårde en tradition for systematisk sædskifte. Formålet var at sikre stabil og maksimal planteproduktion, holde jorden fri for ukrudt og undgå plantesygdomme – det klares i dag med sprøjtning! På gamle luftfotos kan vi se, hvordan selv små ejendommes jord var opdelt i mange marker. De kæmpearealer, vi ser dyrket i dag, fandtes kun på herregårdene. I gårdhistorierne plejer vi ikke at interessere os for sædskifterne, som kunne være ret ens fra gård til gård. Men vi vil her gøre en undtagelse.

I kornsalgsperioden 1830-70 dominerede rug-, byg- og havremarkerne og efterhånden også hvedemarkerne landskabet, men det ændredes i årene efter, hvor de fleste afgrøder blev foder for dyrene.

Chr. Andersens eget sædskifte lød: ”Størstedelen af agermarken drives i en 8-marksdrift (langt den mest almindelige): 1. ½ helbrak og ½ halvbrak (dvs. sommerpløjning og efterårsbrak), 2. vintersæd (hvede og rug), 3. byg, 4. roer (turnips/kålroer/runkelroer), 5. byg, 6. havre, 7.-8. 2 års græs.

Politik

Anders Chr. Andersen – eller Chr. Andersen, som han normalt stod anført - var en årrække sognerådsformand i Reerslev-Vindinge kommune, valgt af venstre. Fra Lars P. Poulsen, Lundbjerggård, der var sognerådsformand i 1920erne, ved vi, at det var et omfattende arbejde. Han fik et vederlag på 600 kr. om året og lagde selv kontor til med plads til folkeregistret. – Kommunesekretærens årsløn var på 2767 kr. – Andersen havde et pengeskab til kommunekassen, hvor han også opbevarede sin pistol, måske erhvervet fra en officer under Tunestilling-indkvarteringerne under 1. verdenskrig. Den blev afleveret under 2. verdenskrig (1939-45) efter hans død.

I 1916 blev der ved lov indført kommunale huslejenævn, som bl.a. skulle godkende huslejestigninger. Herredsfogeden udpegede formanden, i Reerslev-Vindinge Chr. Andersen, mens husejerne valgte Crilles H. Jensen på Vindingegård og lejerne træarbejder P. Clausen.

Chr. Andersen var også formand for Landmandsforeningen. Den hed oprindeligt ”Gårdmandsforeningen” og var stiftet på et møde på Roskilde Højskolehjem 8.1.

1915, men hed fra oktober 1917 ”Dansk Landmandsforening”. Den opstod som protest mod de mange indgreb i landbrugserhvervet under 1. verdenskrig (1914-18) og mod de etablerede landbrugsorganisationers varetagelse af erhvervets interesser. Foreningen opstillede til folketingsvalget 1924 som parti, men kom ikke ind. Ved valget 1926 anbefalede den at stemme konservativt. Den optrådte sidste gang i ”Landbrugets Lommebog” 1929.

Derudover var Chr. Andersen bestyrelsesformand i mejeriet ”Hedelykke” i Hedehusene og medlem af menighedsrådet i Vindinge.

Ifølge familietraditionen var hjemmet velstående. Både husbond og madmor var solide, dygtige gårdmandsbørn. Karen anlagde en fin have med terrasse og en stor urtehave.

Og der var råd til nye møbler op til sølvbrylluppet i 1931. Fra sølvbryllupsfesten er bevaret to lejlighedssange i smagfuldt tryk fra Kjellins Bogtryk i København. Den ene ”Til far og mor på sølvbryllupsdagen”, den anden anonymt ”Til Sølvbryllupsparret”.

Dagbogen

Chr. Andersen indførte i perioder hver dag en tætskrevet linje om dagens begivenheder: 1.1. – 30.11. 1908, 1.1. – 31.1. 1909, - 1.6. – 30-12. 1913, 1.1. - 30.9. 1914 og 1.2. – 31.12. – 1916. – Vejrliget blev først omtalt, derefter dagens arbejde i mark og stald. Kvægavlen og hesteavlen fik megen tid: ”Bedækket kvien Marie ved Ejner, tilkendt 1. Kl. Hp,” – køerne havde i starten navne, men fik efterhånden numre. Så var der de hyppige ture til Møllen, de lidt sjældnere til smeden og brugsen i Vindinge og med svin og efter foderstoffer til Roskilde. Den store bekendtskabskreds kaldte ustandselig til kaffe, fødselsdag, fest, barsel og begravelse, og der var tit besøg hos og fra familien i Karlslunde og Øde Hastrup.

Chr. Andersen deltog også i et utal af generalforsamlinger i Vindinge og i Roskilde. Han kom tit på Bredsdorffs Højskole, i Højskoleforeningen og på Højskolehjemmet, som han var med til at indvi den 10. maj 1908.

Hjemmefronten fik ikke så megen plads. Men Ernst fødsel i 1916 blev omtalt: ”Søndag den 1. 11.: Hentet madam Hansen. Den 2.11.: Fået en søn, 0,25 alen på 9,5 pund. - Den 2.12.: Efter borde m.m., i Roskilde efter kogekonen, siden efter kransekage”. – Den 3.12.: ”Barsel her med Ernst …”. – ”I byen med borde m.m., haft 2 dages barsel.”

Verden udenfor lokalområdet fik ikke så megen opmærksomhed: 20.3. 1913: ”Folketingsvalg. Leveret 6 svin. Pløjet brakjord”. Valget fik ingen anden omtale, selv om Chr. Andersen var medlem af venstrevælgerforeningen, måske fordi Venstre fik et dårligt valg. Venstreregeringen afløstes af et radikalt ministerium.

”Mobilisering” hed det den 11.9. 1913. Der var endnu næsten et år til verdenskrigens udbrud, så der var mest tale om en øvelse for DSB, hvis tog så hurtigt som muligt skulle bringe 50.000 mand på plads på Sjælland, 35.000 til Københavns Hovedbanegård, halvt så mange til de sjællandske købstæder, deraf 3000 til Roskilde. Men det var den største, samlede militærøvelse på Sjælland.

Den 14.6. 1914 var dagen for den største tragedie i Vindinges historie: ”Meget smukt og varmt vejr. Sørensen (Søndergård) skudt sig og børnene. Hentet kister og kørt 4 til hospitalet”. Begivenheden og begravelsen den 18.7. berørte hele byen (se VLT 10/2003, s. 79-80).

Den 16.7. 1914 kunne Chr. Andersen holde rejsegilde for sin nye svinestald midt i den travle høsttid. Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at hverken mordet i Sarajevo den 28. juni eller udbruddet af 1. verdenskrig i begyndelsen af august får et eneste ord med på vejen.

Soldaterne

Allerede den 26. og 27. september 1908 kan Chr. Andersen notere: ”Indkvartering af 42 soldater”. Senere kom jo i forbindelse med Tunestillingen, påbegyndt i november 1915, længerevarende indkvarteringer. Den 1.2. 1916 noterer Chr. Andersen, at han har ”talt folk”. Han var en af ”tællingskommissærerne” ved folketællingen den dag og talte de 12 husstande i Lillevang og sin egen. Der var da indkvarteret 70-75 soldater i Vindinge sogn, men tallet må være steget i den følgende tid. – På Hørkærgaard var indkvarteret 2-3 mand, som jævnligt blev udskiftet. Ved en enkelt lejlighed hjalp de med at tærske langhalm. Gården havde også besøg af officerer, ”løjtnant Hastrup kom” og det samme gjorde ”løjtnant Hagen”.

Lærer Nielsen

I Hørkærgaards arkiv ligger et udateret avisudklip med omtale af kommunens budget for det kommende finansår, der startede den 1. april., og om indstillingen til det ledige førstelærerembede i Vindinge. Lærer Nielsen, som kom til Vindinge som andenlærer i slutningen af 1919, blev indstillet som nr.1. Da han blev officielt udnævnt den 2.2. 1928, er udklippet fra begyndelsen af dette år.

I arkivet ligger også en fornem hårbørste med sølv-håndtag, der stadig ligger i sin gaveæske med det tilhørende kort fra ”Lærer H.F. Nielsen og hustru” – hans fornavne var Holger Frederik. Børsten var en gave til Chr. Andersens ældste datter Rigmor til hendes konfirmation 1923. På landet var læreren og præsten fast inventar ved konfirmationerne på gårdene, og i Vindinge udfyldte førstelæreren i mange tilfælde også præstens rolle. Som det hed i afskedssangen 1963: ”Du var med os når vi fested’, var med hele sognet dus”. Det gode forhold til lærerfamilien ses også af, at der på gården er bevaret et foto af lærerfamilien med alle 5 børn fra o. 1935.

2. Henning Norup Andersen 1939/53-1990

Henning (f. 1.11. 1919) var soldat på Roskilde kaserne (i dag Kildegården) og endnu ikke fyldt 20 år, da faderen døde på Roskilde Amts Sygehus den 9. juni 1939. Begravelsen var den 14. juni, og enken Karen Kirstine førte gården videre med Henning som bestyrer til 7.3. 1953, hvor han fik skøde på gården. Hans ældre bror, Ernst, var da gårdejer på Stenagergård i Karlslunde sogn, og hans yngre bror, Thormod, overtog 1945 faderens fødegård Følhøjgård i Karlstrup.

Ingvald Larsens oversigt over matrikelnumre i Vindinge fra samme tid viser, at Hørkærgård, som tit nævnes med matr.nr. ”8a m.fl.”, havde nr. 8a og 8c. Tønderings gård ”mellem Tornagergård og Hørkærgård” havde numrene 8b og 8e. På den gamle toft på østsiden af Kærvej lå Moesgård (matr.nr. 8d) og det aftægtshus, Anders Villumsen på Moesgård byggede o. 1930, hvor kun hans kone nåede at bo fra 1932 (matr.nr. 8g. Kærvej 17). Og endelig lå også på den gamle toft mejeribestyrer Peter Jensens hus, opført 1913-17 (matr.nr. 8f, Kærvej 19).

Omkring 1945 stod Henning som den ”der drev gården” for en kort gårdbeskrivelse af Hørkærgaard. Hans afdøde far stod stadig som ejer af gården med 47½ td. land. Besætningen var som tidligere nævnt på 5 heste, 17 køer, 17 stk. ungkvæg og 35 svin. Bortset fra en forøgelse af svinebestanden har den nok holdt sig der de følgende år.

Erik på landet

Fredag den 8. juli 1949 bragte dagbladet ”København” en artikel med denne overskrift. Erik var en 8-årig amagerdreng i ”Østrups store flok”, københavnerdrenge, som blev indstillet af deres lærere til et sommerferieophold på landet. Ligesom landsbyens unge hvert år så frem til de nye hold karle og piger, som tiltrådte 1.11. og 1.5., ventede børnene spændt på hvilke nye legekammerater de ville få fra København i sommerferien.

Erik kom i 1948 for første gang til Hørkærgaard, ”som ligger gemt bort fra alfarvej, og kun den, der har ærinde ad den smalle, ujævne bivej, der fører derop, får øje på den. Det er en typisk sjællandsk bondegård med fire længer og en bred indkørselsport, og bag den ligger den velplejede have. Hele gården er kranset af høje, gamle træer, som helt skjuler bygningen”.

Som noget af det første tog Henning Andersen, der bestyrede gården for sin mor, Erik med i Brugsen og købte træsko til ham – ”på en gård bruger alle mandfolk med respekt for sig selv træsko”. Erik fik, som det hørte sig til, mindre arbejdsopgaver på gården, slog græs til hønsene og kørte kasserede kartofler til svinene på den store trillebør. Der var jo ikke andre børn på gården, men 5-årige Dorte fra nabogården blev hans legekammerat. Avisen bragte flere billeder fra besøget med samme overskrift de følgende dage, bl.a. et, hvor Erik i køkkenet hos Rigmor får en skudefuld havregrød med mælk, ”mens gården hviler i middagspausen”.

Dagbladet ”København” sendte den 7. juli en tak til gårdejer Karen Andersen ”for venlighed under besøget” dagen før - ”billederne blev udmærkede, trods regnen”.

Navnet på avisen er i dag ukendt for de fleste. Den udkom 1946-50, udgivet af aktieselskabet ”Københavns Venstrepresse”, som Chr. Andersen havde købt en aktie til på 100 kr. i 1922. Man håbede med avisen at skaffe venstre bedre fodfæste i København.

Familien

Den 26.12. 1954 blev Henning gift i Sct. Mortens kirke i Randers med en smededatter fra Laksegade i Randers, Ketty Marie Thomassen, født den 9.9. 1933. Hun var en af de mange unge, der tog turen fra Jylland til hovedstadsområdet, og var husassistent i Himmelev før giftermålet. Den 1. september 1955 fødte hun hjemme på gården sønnen Brian. Ved dåben var fadderne naboerne ”forpagter Gorm Hansen og hustru, Tornagergård”, og Hennings storebror Ernst i Karlslunde.

Ved Brians dåb var Hennings mor Karen flyttet til Østergade 30 i Roskilde i et hus, hun havde købt sammen med sin ældste datter Rigmor. Her døde Karen Andersen 19.10. 1955, 72 år gammel. Hun blev begravet på kirkegården i Vindinge af pastor K.P.J. Kristiansen fra Snoldelev.

I 1959 blev Henning og Ketty skilt. Rigmor lejede huset i Østergade ud og flyttede hjem på gården, hvor hun blev som en mor for sin brodersøn Brian.

Kort efter at Erik havde været ”på landet”, indledte ”traktoriseringen” den udvikling i landbruget, som førte til hestenes næsten-forsvinden, overgang til kvægløst landbrug og koncentration af landbrugsjorden på færre og færre hænder. Dyrkelsen af jorden krævede større og større investeringer i maskinparken, mange overlod den helt til maskinstationerne, og landbruget, som vi kendte det, forsvandt.

Henning Norup Andersen var aktiv gymnast i Vindinge Idrætsforening. Han gik som trofast venstremand meget op i politik og var desuden medlem af menighedsrådet i Vindinge. Han arbejdede også som arbejdsmand hos naboen Gorm Hansen. Han døde i 1990.

3. Lotte og Brian Norup Andersen 1990 –

Brian voksede således op som enebarn hos faderen og fasteren i 1960erne, en særdeles vanskelig tid for landbruget. Det var ikke længere nogen selvfølge, at sønnerne førte fædrenegårdene videre, allerede i 1950erne blev kun godt 3000 af de 12.000 landbrug, som skiftede ejere i perioden, overdraget i ”familiesalg”, resten solgtes i ”fri handel” til noget højere priser. Og hvert 6. salg skete til ikke-landmænd.

Brian valgte en uddannelse som elektriker. I 1972, da bønderne så frem til at komme med i fællesmarkedet, flyttede han som 17-årig ind i Rigmors hus i Østergade. Senere var han 5 år i forsvaret, men arbejdede ellers i mange år som brandmand, til han gik på efterløn.

Lise Lotte Margrethe Nørgaard Andersen er født i Roskilde 24.2. 1959. I januar 1970 flyttede hun med sine forældre, Vita og Frank Nørgaard, ind i det nye parcelhuskvarter syd for byen i Mørbjergparken 40. Hun var 16, da hun i 1975 mødte Brian på en kanotur, han var inviteret med på. Hun uddannede sig til pædagog, og i 1983 blev de gift i Vindinge kirke og flyttede ind i huset i Østergade, hvorfra faster Rigmor var død i 1980. De har 3 børn: Camilla (f. 1984), Sandra (f. 1988) og Lasse (f. 1990) Norup Andersen.

Efter Brians fars død i 1990 flyttede de ind i hans barndomshjem på Hørkærgaard, som blev renoveret til ukendelighed. Soveværelset, hvor Brian blev født, er i dag stue. Der er (endnu) ikke blevet gravet grus på deres 22 hektar eller godt 40 tdr. land, hvor der dyrkes foder. Den første halve snes år dyrkede Brian selv jorden med gårdens maskinpark og afsatte foderet til Roskilde Andelsfoderstofforening, der 2006 indgik i Danish Agro. I dag er jorden forpagtet ud. Bortset fra hund og kat er der ingen dyr på gården.

Helge Land Hansen Vindinge lokalhistoriske forening

1906 – Bryllupsbillede af Karen og Anders Chr. Andersen, Vielsen foregik i Snoldelev kirke den 21.9. og festen antagelig i brudens hjem på Hastrupgård.

1911-12 - Rigmor (f. 23.6. 1909) og Helge (f. 14.10. 1907, d. 20.4. 1920).

o. 1914 – Familien Andersen, Karen og Anders med børnene Dagny (f. 1913), Helge (f. 1907) og Rigmor (f. 1909).

o. 1915 – Helge (f. 1907), Rigmor (f. 1909) og Dagny (f. 1913).

1917 – Det ældste billede af gården, set fra nord. Det grundmurede stuehus er bygget af den tidligere ejer (Jens Peter Larsen 1890-1906). Foran nordlængen er det korn, som der ikke var plads til i laden, sat ”i hæs”.  – Forrest i billedet Karen Andersen med Ernst (f. 2.10. 1916) på skødet, dernæst Dagny (f. 1913) og den ældste, Rigmor (1909). Til højre tjenestepigen (navn ukendt).

1917 - Familien Andersen i spisestuen en sommerdag (petroleumslampen fra loftet er pakket ind). Fra venstre Rigmor, Karen med Ernst på skødet, Helge og Anders med Dagny på skødet. – Billedet på væggen er en reproduktion af Otto Baches ”Et kobbel heste udenfor Lindenborg kro (1881).

1923 – Rigmor i konfirmationskjole med lille Thormod (f. 29.4. 1923) på skødet. Stående Dagny (f. 1913), Ernst (f. 2.10. 1916), Henning (f. 1.11. 1919).

1930 – Gården set fra sydøst med de to syd-længer.

1930-31 – Anders Chr. og Karen Andersen, sikkert fotograferet i anledning af sølvbrylluppet 1931.

1930erne – Stuehusets udbygning til højre har fået en 1. sal med kvist. De velvoksne træet foran huset måtte snart lade livet.

1930erne – Luftfoto. Træerne er væk, Karen har fået sin terrasse.  De moderniserede avlsbygninger har fået tilføjet en stor lade. I det fjerne ses Roskilde.

1930erne – Karens terrasse.  

1940erne. - Sommer i Haven. Personerne ukendte.

1939 – Henning Norup Andersen (f. 1919) i kongens klæ’r det år faderen døde. Han gjorde tjeneste på Roskilde kaserne (nedlagt 1974, i dag ”Kildegården”).

1943 – Hennings søster Rigmor (f. 1909), mens hun stadig boede i barndomshjemmet.

Hørkærgård 1920-40. Efterårspløjning med svingplov. Produceredes i Danmarl fra 1830 og fortrængte o. 1860 fuldstændig hjulploven. Her er 2 x 2 heste i gang på samme mark, men ploven kunne også trækkes af en enkelt, kraftig hest. Moderne, traktordrevne plove bruger samme plovskærsprincip, men med flere/mange plovskær. 

Føllet har fået lov at komme med i marken.

1920-40.  Selvbinderen, trukket af 3 kraftige heste.

Der er kommet gæster i marken.

1949 Københavnerdrengen Erik med karlen Holger Hansen på fjedervognen, klar til en bytur. Begge er i gummistøvler og korte bukser! Erik kigger til fotografen, men kusken koncentrerer sig om hesten, som bliver tirret af hunden ”Sjang”.

1949 Erik på 8 år med oldenborghoppens nye føl.

1950-53: Den lille bil må gøre plads til (den nye?) Ferguson traktor.

1950-53: Den lille, grå Ferguson TE 20 dækkede midt i 1950erne halvdelen af markedet i Danmark. Det hydrauliske løftesystem og trepunktsophænget  til redskaberne gjorde den uhyre populær.

1950-70: Traktoren (med barn på førersædet) forspændt ”gummivognen”.

1950-70: Den traktordrevne mejetærsker.

1956: Henning og Brian

1950-60: Sommerdrenge med hund.

1950-60:  Henning Norup Andersen på gårdspladsen.

1950-60:  Henning på motorcyklen.

1960: Brian og Hillman’en foran stalden

1962: Brian foran garagen med Hillman’en. 

1965-70: Luftfoto før den nye Grevevej blev anlagt. Bil på gårdspladsen foran garagen.

1970: Farveluftfoto.

2018: Gårdspladsen i dag.

2018: Lotte og Brian sammen med Pia Jakobsen fra Vindinge Lokalhistoriske Forening foran det renoverede stuehus.