Kære mænd i Vor Frue og Vindinge
I 2024 kom vi rigtig godt i gang med en stribe sammenkomster med ca. 20 deltagere hver gang i vores mande-fællesskab (HERREVÆRELSET).
Vi mødes ca. tre gange pr. halvår i Vindinge Sognegård, normalt kl. 18-21.
Ideen/formålet med Herreværelset er at skabe en ramme for et hyggeligt og fornøjeligt samvær, hvor vi spiser noget god mad, nyder lidt vin og vand og hører et kort oplæg til en god samtale. Det er altså ikke en studiekreds, hvor vi læser tykke bøger, men et fællesskab, hvor vi hygger os og deler tanker, glæder og bekymringer om det, der aktuelt er på spil i vores liv.
Døren er åben for, at nye og nysgerrige mænd kan være med i fællesskabet. Er du interesseret i at høre mere om HERREVÆRELSET, så kontakt blot kirkekontoret på tlf. 21 13 37 07 eller pr. mail: vindinge.sognroskilde@km.dk
Eller kender du en, som du tænker kunne have glæde af at være med, så give vedkommende et puf!
Af hensyn til madbestilling er det nødvendigt med tilmelding til Herreværelsets sammenkomster (her på hjemmesiden).
Spisningen koster 50 kr. som betales kontant eller pr. mobilepay den pågældende aften