Anna og Christian Larsen
Anna og Christian Larsen, Dihldalgaard
Den store, gamle universitetsgård, matr. nr. 10, hvis navn Merringgaard vi møder første gang i 1810, kunne ved udskiftningen i 1802 blive liggende på sin gamle plads ved nordenden af det kæmpestore gadekær ved Kærvej og med sine 80 tdr. land ud mod sydøst.
I 1851 blev gården købt af Christoffer Nielsen fra Særløse (f. 1821). Efter hans død i 1868 fik hans enke, Karen Sørensdatter (f. 1825), ”adkomstskøde” på gården, som hun derefter drev alene og senere sammen med sine voksne sønner. Ved folketællingen i 1880 var hun 56 år og sønnerne Niels 26 år, Hans 25 og Jens 22 år. Samme år overdrog hun gården til den mellemste søn, Hans, og døde selv året efter. I 1882 blev Hans Christoffersen gift med Maren Rasmussen fra Mindstrupgaard. De følgende år drev han gården sammen med sin yngre, ugifte bror, Jens. Hvad er var blevet af den ældste søn, Niels, ved vi ikke.
Efter godt en halv snes år delte de to brødre imidlertid jorden. Hans beholdt gården og navnet og halvdelen af jorden, mens Jens fik den østligste halvdel på 40 tdr. land og byggede en ny gård dér. Kort efter solgte han den for14.000 kr. til Niels Christensen, som imidlertid i 1896 ved en fogedforretning måtte overdrage den til Niels Larsen fra Skibby.
Niels Larsen videresolgte den 11.12.1901 gården til sin 27-årige søn, Christian Larsen. Ved den lejlighed fik den navnet ”Dihldalgaard” efter én af kreditorerne, Dihldal Sørensen. Kort efter døde Niels Larsen.
Ved folketællingen 1906 var den 31-årige Christian Larsen stadig ungkarl og drev gården sammen med sine yngre søskende, Jens Larsen på 23 år og Johanne Larsen på 21 år. Hans mor, den 61-årige Karen Marie Larsen, stod for husførelsen som ”husbestyrerinde”.
I starten supplerede Christian Larsen indtægterne fra gården ved at være mælkekusk og ved vognmandskørsel, bl.a. med renovation fra Roskilde. Han byggede en mølle for at kunne pumpe vand fra grøfterne, der om foråret fyldtes med vand fra de vandlidende jorder.
I 1906 blev han gift i Vindinge kirke med den 27-årige Anna (Marie Johanne), datter af Hans Henriksen, Søbjergs første ejer. De fik to piger og i 1910 sønnen Aage, som efter konfirmationen i 1924 blev ”dreng” hjemme på gården. Efter 1½ år som garder-husar og ½ år på en proprietærgård arbejdede han gennem kriseårene i 1930erne hjemme hos faderen uden at få ret meget i løn. Der var heller ikke råd til at sende ham på landbrugsskole.
Christian Larsen mistede sin kone i 1946 og kom på aftægt hos sønnen, som forpagtede gården, og blev gift med Karen, der var tandlægeassistent. Ved faderens død i 1949 overtog han Dihldalgaard. I 1993 overtog hans datter Anne Marie og hendes mand Peter Friis stedet, hvor de har hestepension og herefordopdræt. Aage Larsen boede sine sidste år, 1998-2000, på Højvanggaard.
Dihldalgaard set fra øst med vindmølle, måske o. 1920, Med elektriciteten i 1920erne forsvandt de fleste vindmøller.
Christian Larsen i sin velmagt bag svingploven og de store arbejdsheste.
Luftfoto af Dihldalgaard fra 1950erne, set fra syd, før udlængerne fik fast tag, men efter bygningen af den nye lade.