Niels Peter og Anna Albrektsen

Anna og Niels Peter Albrectsen, Ørnemosegård

N.P. Albrechtsen – på gravstenen ”Albrektsen” – købte som 26-årig ungkarl den 1. april 1908 Ørnemosegård, der dengang af os ukendte grunde blev kaldt ”Husargården”. Albrechtsen var født i Kildebrønde den 31.3. 1882 og flyttede i 1908 ind på gården sammen med to søstre. Den 29.10.1912 blev han gift med den 24-årige Anna Kristine Jensen, født på Thorbjerggård i Hvedstrup den 20.2.1888.

Jorden med matrikelnummer 27 tilhørte tidligere Gjeddesdal og blev udskiftet så tidligt som i 1783. Den lå ubebygget indtil 1797, da fæstebonde Jens Jensens gård i Stærkende blev nedlagt og bygningerne flyttet til Vindinge på den udskiftede jordlod. I 1855 blev gården købt til selveje.

Anna brød sig ikke om det militaristisk klingende navn ”Husargården”, så fremover fik den navn efter mosen vest for gården og blev kaldt ”Ørnemosegård”. Det var dog lige før den kunne leve op til sit gamle navn, da 1. verdenskrig og Tunestillingen krævede indkvartering af soldater. På et postkort fra 1917 skrev Anne: Vi har nu haft indkvartering i 2 måneder, en løjtnant og 3 menige, jeg er ved at blive træt af det, for det er så vanskeligt at få noget at lave mad af, også lys og varme skal løjtnanten jo have i en stue for sig selv”.

På postkortet var et foto af det to år gamle, nye stuehus med familien foran terrassen i haven. Laurits, f. 1913, sidder på sin fars skød, og Gudrun, f. 1915, på sin mors. Efter krigen fik de Edith, f. 1919, og Clara, f. 1920. Stuehuset står den dag i dag.

Gården var på 71 tdr. land og havde i 1914 en besætning på 5 heste og to plage, 18 køer, 10 stk. ungkreaturer og kalve og to tyre af rød dansk race. De 18 malkekøer var også det normale antal op gennem 1930erne, og fornyelsen skete gennem eget opdræt. Eventuelle tyrekalve gik til slagtning hos Amandus på Kærvej 2 mod betaling for skindet: 1 krone. Besætningen blev passet af en fodermester, som i 1930erne kun var fæstet til at malke 12 af køerne. De sidste 6-7 stykker malkede tjenestepigen og fra sin konfirmation i 1934 den yngste datter Clara. Albrechtsen var en trofast leverandør til Vindinge Mejeri og transporterede selv sin og naboernes mælk derop på en lille hestevogn og i snevintre på ”mælkekanen”.

Omkring 1914 leverede Albrechtsen årligt 50 fedesvin, som han også selv transporterede til andelsslagteriet i Roskilde. Og i lighed med mange andre bønder kunne han takket være det engelske marked forøge sin produktion op gennem 1930erne til 80 svin. Smågrisene købte han, han havde ingen søer.

Moderniseringerne kom tit senere til de fjernereliggende gårde, end til dem i byen. Gennem 20erne og 30erne var vandhanen i bryggerset den eneste i stuehuset. Dyrene fik vand fra en pumpe i gården. Ørnemosegård fik først elektricitet i 1934, til Claras konfirmation, mere end en halv snes år efter byen. Men på andre områder kunne man selv gøre noget ved det. Dagens mand ved Laurits konfirmation i 1927 var hans fingernemme morbror, som forærede ham et krystalapparat, han selv havde lavet. Det var manges første møde med Danmarks Radio, oprettet 1925. De første telefoner i Vindinge fik forbindelsen fra Roskilde, som havde haft telefoni siden 1880erne. Men Albrechtsen fik sammen med naboerne og andre oprettet Vindinge Central og fik da også ”Vindingesogn nr. 1”. Midt i 1920erne havde Centralen omkring et halvt hundrede abonnenter, hvis samtaler styredes af snedkermester Jørgensens enke og senere af hendes datter, Margrethe Jørgensen.

I 1938 påtog den 25-årige Laurits sig at videreføre morforældrenes gård på 76 tdr. land i Hvedstrup. Da var Gudrun for længst rejst hjemmefra. Edith var ikke vild med køerne men til gengæld kvik i skolen, og hun kom i 1930, 11½ år gammel, i realen på Katedralskolen. Alle 3 piger fik klaverundervisning hos fru Skjoldgård på Frederiksborgvej, som regnedes for mindre skrap, end så mange andre. Edith blev fortrolig med Folkehøjskolens Melodibog. I 1942 blev hun gift med Poul Frederiksen, som havde den endnu eksisterende frugtplantage i Lillevang.

Så det blev Clara, der i 1944 blev gift med Christian Thomsen, som sammen med ham overtog gården i forpagtning. I 1949 brændte gårdens udlænger. 1950-1987 stod Christian Thomsen som ejer af gården med svigerforældrene på aftægt, Albrechtsen til sin død 1958, Anna langt op i årene. Hun døde i 1870 på Lillehjemmet ved Roskilde i 1970.

Vejen til Ørnemosegård indtil omfartsvejen afskar den. ”Ørnemosestien” mellem Lønbjerg- og Mørbjerg-kvarteret følger den indtil volden.

Ørnemosegårds gamle stuehus, som det stod fra midten af 1800-tallet til 1915.

Anna og Niels Peter Albrechtsen på bryllupsdagen 29.10.1912.

Det to år gamle stuehus på postkort fra 1917, da Tunestillingen passerede tæt på Vindinge. Kortet er sendt af Anna og Niels Albrechtsen, som bl.a. skriver: ”Vi har nu haft indkvartering i 2 måneder, en løjtnant og 3 menige, jeg er ved ar blive træt af det, for det er så vanskeligt at få noget at lave mad af, også lys og varme skal løjtnanten jo have i en stue for sig selv.

Familien Albrechtsen 1922. Bagest Laurits, fra venstre døtrene Edith, Gudrun og Clara.

Familiens unge fotograferet 1937. Bagest Laurits og Edith, forrest Clara og Gudrun.

Luftfoto af gården 1936-38 – længe før branden i 1949.