Beslutningsprotokol 22/11 2022

Menighedsrådsmøde i Vor Frue – Vindinge Sogns Menighedsråd

Tirsdag d. 22. november 2022 kl. 19.00 i Sognegården

Beslutningsprotokol

Til stede: Else-Marie Høgstrup, Erik Johannes Larsen, Bodil Frantsen, Sofie Frost Bondorf, Jeanett Bruntse-Olsen, Lotte Søndergaard Møller, Karina Ankjær Johansen, Mette Rasmussen, Maiken Gotlieb Wilhelmsen, Hanne Hellerup Ladegaard-Pedersen, Seth Johnn Fjeldsted, Bodil Frantsen, Thomas Feddersen, Jørn Zinglersen (Suppleant), Heidi Frost Andersen (Medarbejderrepræsentant)

Afbud: Kjeld Erik Sørensen, Marianne Lauritzen

Suppleant Jørn Zinglersen trådte ind i næstformand Kjeld Erik Sørensen fravær.

Referent : Martin Gundersen

1. Godkendelse af dagsorden:

- Der indsættes et nyt punkt 6A ”Lys på kirkerne” og punktet ”Henvendelse fra Familieklub” ændres til punkt 6B.
  Med disse ændringer blev dagsordenen godkendt.

2. Godkendelse af beslutningsprotokol fra sidste møde, samt underskrift:

Beslutningsprotokollen blev godkendt og underskrevet.

3. Valg af formand:

Erik Johannes Larsen blev ved skriftlig afstemning valgt med 10 stemmer for og 1 blank stemme.

4. Valg af næstformand:

Kjeld Erik Sørensen blev ved skriftlig afstemning valgt med 8 stemmer for, 2 blanke stemmer og der var 1 stemme på Mette Rasmussen.

5. Valg af øvrige poster: kirkeværge, kasserer, kontaktperson, bygningskyndig, udvalgsposter og underskriftsberettiget:

- Seth Johnn Fjeldsted blev valgt som kirkeværge for både Vor Frue og Vindinge kirker.
- Jeanett Bruntse-Olsen blev valgt til kasserer.
- Kjeld Erik Sørensen og Sofie Frost Bondorf blev valgt som kontaktpersoner.
- Murermester Niels Hansen blev genvalgt som bygningskyndig.
- Hanne Hellerup Ladegaard-Pedersen, Bodil Frantsen, Marianne Lauritzen, Lotte Søndergaard Møller og Mette
  Rasmussen blev valgt til kirke- og kirkegårdsudvalg.
- Else-Marie Høgstrup, Bodil Frantsen, Marianne Lauritzen, Karina Ankjær Johansen, Jørn Blædel Zinglersen, Sofie Frost
  Bondorf og Thomas Feddersen blev valgt til aktivitetsudvalget.
- Kjeld Erik Sørensen blev valgt som underskriftsberettiget.

6A. Lys på kirkene:

- Menighedsrådet drøftede om hvor vidt vi skulle have lys på kirkerne i samme periode og tidsrum som vi plejer eller om vi
  skulle ændre på det i år.
  Menighedsrådet besluttede at bibeholde de samme tidsrum som er mellem kl. 6-9 og kl. 16-23, men ændrede perioden
  til kun at være fra 1. søndag i advent og til Hellig tre konger.

6B. Henvendelse fra Hele Danmarks Familieklub:

- Menighedsrådet havde modtaget en henvendelse om et fast udlån af sognegården, en aften hver 14. dag, til spisning i
  Hele Danmarks Familieklub.
  Menighedsrådet drøftede henvendelsen og besluttede at da henvendelsen ikke opfylder vores betingelser for lån af
  sognegården modtager de et afslag på deres henvendelse.

7. Udlejning og udlån af Sognegården og Samlingsstedet:

- Menighedsrådet drøftede vores regulativer, priser mm. vedrørende udlejning og udlån af Sognegården og
  Samlingsstedet.
  På grund af et stigende antal henvendelser om udlejning og udlån besluttede menighedsrådet at se nærmere på
  mulighederne for at ændre på betingelserne, priserne mm.
  Der vil blive lavet et oplæg som fremlægges på næste menighedsrådsmøde d. 25/1 2023.
  Punktet føres på vores aktionsliste.

8. Skovkirkegård:

- Der er indkommet svar fra Stiftet vedrørende vores ansøgning om etablering af Skovkirkegård I Vor Frue.
  Menighedsrådet drøftede svaret og besluttede at vi på grund af vores nuværende byggeri ved Samlingsstedet, vil lægge
  det i bero nogle måneder frem. Dog ønsker vi at ansøge Provstiet om penge på anlægsrammen for 2024 og derfor skal
  en ansøgning senest d. 15/6 2023 afsendes til Provstiet.
  Punktet tages op igen på menighedsrådsmødet d. 19/4 2023.
  Punktet føres på vores aktionsliste.

9. Orientering:

Formanden:

- Vi modtager et energitilskud fra Provstiet på kr. 59.107,00.
- 5 års gennemgang af sognegården bliver afholdt d. 7/12 2022.
- Vedtægter for begge kirkegårde blev godkendt på Provstiudvalgsmødet d. 6/12 2022.
- 4 vigtige datoer i 2023. Brev fra Provstiet sendes ud med beslutningsprotokollen.

Præst:
Sofie

- Juletræet tændes i år ved Vor Frue kirke i stedet for Samlingsstedet d. 26/11.
  Thomas vil deltage og fortælle historie i kirken.
- D. 1/12 er der julekoncert i Vor Frue med Ensemblet Notte Napoletana.
- D. 14/12 er der en jule-bugtalerfortælling ”Verdens første jul” i Vor Frue kirke.
- Vor Frue koret deltager ved gudstjenesten i Vor Frue kirke 4. søndag i advent.
- KirkeNyt bliver delt ud i weekenden d. 25-27/11.

Thomas

- Halloween blev igen en god oplevelse med nogenlunde de samme aktiviteter og samme antal deltagere.
- Julekoncerten i Vindinge er de 7 læsninger med deltagelse af Vindinge koret, Organist Pia Lyster og Sofie Frost
  Bondorf.

Kontaktperson:
Sofie

- Lise er tilbage d. 1/12 2022.
- Personalemøde blev afholdt i sidste uge.
- Mus samtaler er i planlægningsfasen for de næste uger.
- Loïc har nævnt at klaverer i Sognegården og Samlingsstedet godt kunne trænge til en opgradering.

Aktivitetsudvalg:

- Foredrag i sognegården d. 2/2 2023 "Klostre, krydderurter og kvaksalvere"
- Foredrag i Kulturcenteret d. 7/2 2023 ”Hvor står Ukraine efter næsten et år i krig?”
- Musikalsk foredrag i sognegården d. 3/5 2023 med Iben Krogsdal.
- Film og Pizza med fremvisning af filmen ”Rose” d. 9/3 2023.

Kirke- og Kirkegårdsudvalg:

- Hanne har haft møde med Stephan i onsdags. Gran er godt i gang. Hovedopgaverne de næste måneder er at
  samle blade, lægge brostenskanter og fjerne gran.
- Der er sendt brev ud til debitorer vedrørende 2 gravsteder hvor beplantningen er for voldsom. Den ene
  gravstedsejer har ikke svaret endnu.
- Louise er startet op og virker god og venlig.
- Til Johnn: Risten ved indgangen til kirken vipper stadig.

Kirkeværge:

- Vandskaden i Vor Frue kirketårn er inspiceret af ingeniør Keld Abrahamsen.
  Der er sat en varmeblæser op som stille og roligt tørrer bjælken ud. Når bjælken er tør skal den have
  træbeskyttelse og metalpladen under bjælken skal afrenses og have rustbeskyttelse.
- Johnn har været til ”Energimøde” i Provstiet sammen med Erik og Kjeld.

Kasseren:

    • Intet at berette.

Medarbejderrepræsentanten:

- Til personalemødet blev Heidi genvalgt som medarbejderrepræsentant.
- Der kommer en medarbejder fra Frobenius og skal rense orgelet for skimmelsvamp i uge 1-3. I den periode kan
  orgelet ikke benyttes.

Øvrig orientering:

- Intet at berette.

10. Hvad skal overskuddet fra brødauktionen 1. søndag i advent gå til:

- Thomas fortalte af overskuddet fra Brødauktionen tidligere er gået til Kafe Klaus, da de har været en del af 
  undervisningen.
  Konfirmanderne har i år snakket om hvad de synes pengene skal gå til og det er besluttet at de skal gå til Folkekirkens
  Nødhjælpsindsamling til Ukraine.

11. Henvendelse om Gå-fællesskaber for langsomt gående:

- Vi har modtaget en henvendelse fra en sundhedskonsulent fra Roskilde kommune omkring en eventuel etablering af et
  gå fællesskab
  Sofie har talt med sundhedskonsulenten for at høre lidt mere om det.
  Menighedsrådet drøftede henvendelsen og besluttede at vi alle summer over det og overvejer om vi kan finde nogle
  ”ildsjæle” der vil tage bolden op og stå for det.
  Punktet tages op igen på menighedsrådsmødet d. 21/3 2023.
  Punktet føres på vores aktionsliste.

12. Torsdagstræf:

- Menighedsrådet drøftede fremtiden for Torsdagstræffet og mulige alternativer.
  Forårssæsonen 2023 aflyses i hvert fald indtil april på grund af byggeriet ved Samlingsstedet.
  Punktet tages op igen på menighedsrådsmødet d. 21/3 2023.
  Punktet føres på vores aktionsliste.

13. Samlingsstedets ombygning:

- Mangor og Nagel har skiftet kontaktperson ud, da den tidligere er sygemeldt.
- Alle vinduer og døre bliver skiftet ud.
- Det ”gamle” skab i den store sal bliver ikke revet ned.
- De gamle toiletter og køkkenet er nu revet ned.
- Mursten er kommet og de begynder snarest at mure op.
- Gasfyret er der indhentet nye tilbud på og det bliver skiftet snarest.
- Der er sat stillads op og de gamle tagsten bliver snart pillet ned.
- Der har været udfordringer med placering af radiatorer i den lange gang. Det skulle dog være på
  plads nu.
- Skorstenen kan erstattes at rør og derfor fjernes skorstenen i forbindelse med fjernelse af tagstenene og pålægning af
  nye tagsten.
- Heidi, Erik og Hans-Jørgen har været på besøg hos køkkenfirmaet. Der er lavet mindre justeringer. Køkkenfirmaet vil
  komme og præsentere de nye tegninger her hos os.
- Der er kommet en henvendelse fra børnehaven Spilloppen omkring parkering af håndværkeres biler og leveringer til
  byggeriet, som har skabt forhindringer for forældre som skal til og fra børnehaven. Der er lavet aftaler med
  entreprenøren om at vejen ikke må blokeres og ved eventuelle nødvendige leveringer i ”myldretiden” for trafik dertil skal
  det koordineres med børnehaven.
- Akustik firmaets rapport vedrørende Samlingsstedets sale er blevet gennemgået på byggemødet i dag. Thomas gør
  opmærksom på at organister gerne vil drages ind i overvejelserne, så musik også bliver tilgodeset i Samlingsstedet.

14. Datoer for menighedsrådsmøder i 2022:

Onsdag 25/1 i Vindinge
Torsdag 2/3 i Vindinge
Tirsdag 21/3 i Vindinge
Onsdag 19/4 i Vor Frue
Torsdag 25/5 i Vindinge
Tirsdag 13/6 i Vor Frue
Onsdag 23/8 i Vindinge
Torsdag 21/9 i Vor Frue
Tirsdag 10/10 i Vindinge
Onsdag 22/11 i Vor Frue

15. Aktionsliste:

- Udlejning og udlån af Sognegård og Samlingsstedet tilføjes listen.
- Gå fællesskab tilføjes listen.
- Torsdagstræf tilføjes listen.
- Ansøgning om anlægsbevilling til skovkirkegård tilføjes listen.

16. Eventuelt:

- Intet.

Næste møde er d. 25. januar 2023 i Sognegården i Vindinge.

Erik Johannes Larsen

 

Jeanett Bruntse-Olsen

 

Mette Rasmussen

 

Karina Ankjær Johansen

 

Bodil Frantsen

 

Else Marie Høgstrup

 

Marianne Lauritzen

Afbud

Kjeld E. Sørensen

Afbud

Maiken Gotlieb Wilhelmsen

 

Sofie Frost Bondorf

 

Thomas Feddersen

 

Seth Johnn Fjeldsted

 

Lotte Søndergaard Møller

 

Hanne Hellerup Ladegaard-Pedersen