Beslutningsprotokol 13/4 2021

Menighedsrådsmøde i Vor Frue – Vindinge Sogns Menighedsråd

Tirsdag d. 13. april 2021 kl. 19.00 på SKYPE

Beslutningsprotokol

Til stede: Else-Marie Høgstrup, Erik Johannes Larsen, Mette Rasmussen, Karina Ankjær Johansen, Marianne Lauritzen, Sofie Frost Bondorf, Jeanett Bruntse-Olsen, Seth Johnn Fjeldsted, Heidi Frost Andersen, Bodil Frantsen, Thomas Feddersen, Maiken Gotlieb Wilhelmsen, Lotte Søndergaard Møller, Hanne Hellerup Ladegaard-Pedersen, Kjeld E. Sørensen, Jørn Blædel Zinglersen

Afbud:

Referent: Martin Gundersen

1. Godkendelse af dagsorden:

Kjeld ønskede at få et punkt ind under orientering, så øvrige kunne komme med orienteringer.
Med denne ændring blev dagsordenen godkendt.

2. Ombygning af Samlingsstedet:

De 3 forslag blev drøftet og menighedsrådet besluttede at udvalget skulle gå videre med forslag 3 fra Mangor & Nagel arkitekter.
Kommentarer/input til udvalget:
- Seth: Mangor & Nagel har kommet med et prisoverslag på deres projekt i dag, som lyder på kr. 2.700.000,00 uden moms.
- Erik: Har et ønske om en indgang ud mod hovedgaden.
- Thomas: Påpeger at Mangor & Nagel var det eneste af de 3 forslag som selv var opmærksom som på regler omkring antal døre der skal være mellem toiletter og køkkener.
- Sofie: Der skal arbejdes med indgangspartiet i Mangor & Nagels forslag for at synliggøre det mere. Deres forslag giver en god proportionalitet når man ser bygningen på langsiden hvor bygningen falder 2 gange og syner som 3 bygninger sat sammen.
- Seth: Det var en god oplevelse med arkitekten fra Mangor & Nagel.
- Sofie: Depotets størrelse er vigtig for at kunne køre bordene derind. Erfaring fra sognegården i Vindinge tages med, da det faktisk blev for lille.
- Kjeld: Depotrum er vigtigt. Forslag 3 ser godt ud.
- Seth: Jeg har modtaget priser på udskiftning af det eksisterende tag.
- Erik: Det bør være Mangor & Nagels forslag på 284 kvadratmeter der vælges, så den er lige så bred som den eksisterende bygning. Godt med tanker om at lave en overdækning eller andet ved indgangen som trækker folk derhen. Erik foreslår mursten i stedet for træbeklædning.
- Marianne: Mursten der matcher de gamle kan være svære at finde.
- Karina: Ingen vinduer på toiletter. Det ville være rart at kunne lufte ud.
- Seth: Vi kigger på det med vinduer.
- Mette: Jeg synes at et vindue i gavlen ved toiletterne vil ødelægge trækonstruktionen i gavlen.
- Marianne: Vi lytter og tager tingene med i vores arbejde.
- Kjeld: Når man ikke kan få de samme mursten som nye kan det være at man kan finde nogle gamle som ligger i depot et sted.

3. Orientering:
    • Formanden:
      Provstesynet d. 21/4 2021 er blevet rykket til d. 24/8 2021 på grund af covid-restriktioner.
       

    • Præsten:
      Sofie:

      - Vi må holde udendørs gudstjenester for op til 50 personer.
      - Kirkekaffe er startet op igen udendørs.
      - Vi har sunget sidste salme uden for nogle gange, dog ikke i snevejr som i søndags.
      - Torsdags træf er i gang. Det har været med godt humør. Vi har arrangeret 3 torsdage og det sidste står Jørn for og er ude ved Bidstrupskovene. Sofie foreslår at vi laver 2 mere her inden sommer, da det er en god mulighed for at mødes i disse tider hvor der ikke er så meget andet.
      Menighedsrådet besluttede at bakke op om forslaget.
      - Muligheden for en form for sogneudflugt er tilstede. Folk er ved at blive vaccineret og det giver åbninger så vi kan komme afsted. Det afhænger selvfølgelig stadig af forsamlingsforbuddet. Det kan eventuelt være en kør selv udflugt hvis det at sidde i en bus afskrækker mange. Måske der vil være mulighed for restaurant besøg og en rundvisning et sted. Ellers bør vi kunne finde alternativer.
      Menighedsrådet besluttede at bakke op om forslaget og beder aktivitetsudvalget arbejde videre med det.
      - Det er svært at være noget for og med børnefamilier i øjeblikket. Vi havde dåb i lørdags med nogle tilflyttede og de vil så gerne lære Vindinge og også kirken at kende. Alle de nye tilflyttere ved ikke at vi har et rigt børnearbejde i sognet, da de kun har boet her mens Corona har sat sit store præg på verden og Vindinge.
      - Håbet er at der bliver mulighed for at holde en børnegudstjeneste udendørs snart.
      Menighedsrådet besluttede at bakke op om forslaget.
       

    • Kontaktperson:
      - Vores nye gravermedhjælper har nu været her i halvanden måneds tid og jeg vil have en opfølgningssamtale med hende i næste uge.
       

    • Aktivitetsudvalg:
      - Ny dato til møde med aktivitetsudvalget vil komme snarest.
       

    • Kirke- og Kirkegårdsudvalg:
      - Der afholdes møde med graverne snarest.
       

    • Kirkeværge:
      - Intet at berette.
       

    • Kasseren:
      - Intet at berette
       

    • Medarbejderrepræsentanten:
      - Der har været en hobby fotograf forbi Vindinge kirke og I kan se mere om resultatet jf. den mail han har sendt ud til hele menighedsrådet m. flere.
       

    • Øvrig orientering:
      - Kjeld: Vedrørende det gravsted, vi besluttede at ansøge Provstiet om at blive bevaringsværdigt ved sidste menighedsrådsmøde, har jeg haft kontakt med familien og de vil rigtig gerne bidrage til at få lavet historien bag. Når der bliver mulighed for at mødes fysisk vil jeg tage fat på dette projekt.
      - Kjeld: Vedrørende hækken mellem Samlingsstedet og naboerne er den nu stort set fjernet og der vil snarest blive sat hegn op.

4. Præstetavle i Vindinge:

- Præstetavlen er færdig nu og bliver sat op på fredag. Den vil blive dækket af, så man ikke kan se den. Erik vil invitere de ”gamle” præster til afsløringen af den, når Corona giver mulighed for at vi kan være flere samlet end på nuværende tidspunkt.
- Der er også penge til en præstetavle i Vor Frue. Den bliver nok noget mindre da der er 30 års forskel på de 2 kirker.
Det er Hans Jørgensen, Skiltemaler som har lavet den. www.skiltehåndværk.dk
Kirke- og kirkegårdsudvalget er velkomne til at indkalde ham til et møde i Vor Frue for at aftale nærmere med ham. Erik vil gerne deltage til mødet. Den skal laves i år da vi har fået penge bevilget til det sidste år og fået dem overflyttet til 2021.

5. Aktionsliste:

- Kjeld ønsker at der kommer en ansvarlig på de forskellige opgaver.
Erik svarer at udvalgene selv må konstituere sig efter behov.

6. Eventuelt:

- Else-Marie: Der er tilbud om et DAP kursus fra landsforeningen af Menighedsråd i morgen.

Næste møde er d. 26. maj 2021 i Sognegården i Vindinge